Namastē
Her finder du Yoga kurser og hold
Yoga-Centret Region Midtjylland underviser i Iyengar yoga. Vi tilbyder faste daglige hold samt events og kurser.
Sådan kommer du igang
Her på sitet kan du læse om de enkelte kursers indhold, programlagte tider og selvfølgelig priser. Du vil måske finde følgende interessant
- Find vej til Yoga-Centret
- Daglige hold og ugeprogram
- Fremtidige kurser
- Er du i tvivl om noget, så kontakt os
Iyengar Yoga for alle
Er du nybegynder og vil gerne introduceres for yogaens muligheder eller søger du nye udfordringer og yoga på højt niveau så er Yoga-Centret bestemt det rette sted for dig.
Iyengar® Yoga er en dynamisk yogaform, hvor der lægges vægt på at skabe balance mellem styrke og smidighed i krop og sind. Denne skabes gennem en række forskellige Asanas (stillinger) af stigende sværhedsgrad, som udføres så anatomisk korrekt som muligt.
Iyengar®-metoden er opbygget så der i begyndelsen lægges stor vægt på de stående Asanas for herigennem at styrke og smidiggøre kroppen og forberede den til de mere krævende Asanas, som f. eks. omvendte, siddende og bagud bøjninger.
En anden del af Iyengar® Yogaen er de genopbyggende øvelser. Forskellige hjælpemidler som tæpper, bælter og træklodser er med til at sikre at kroppen støttes, strækkes og genopbygges på den mest hensigtsmæssige måde. Genopbyggende programmer er generelt meget nyttige i en stresset hverdag.
Der opnås en god fysisk form med de dynamiske øvelser. De mere milde øvelser virker genopbyggende og restituerende og hjælper med at slippe dybere liggende stress i muskler og nervesystem.
Når yoga dyrkes regelmæssigt, hjælper det med at forebygge stress, spændinger og smerte. Det skaber et stabilt fundament og en følelse af velbefinden.
Kompetente undervisere
Elin er uddannet Iyengar Yoga lærer med Introductory Level I & II - Junior Level I og arbejder hen imod eksamen Junior Level II i 2013. Elin holder sig løbende opdateret med det sidste nye indenfor yoga-teori. Hun har stor erfaring med undervisning og nyder at arbejde og omgive sig med mennesker, læs mere om Elin.
Anne Mette Linneberg er under uddannelse til Iyengar Yoga lærer og underviser begynderhold.
Vi ses
Jeg glæder mig, til at byde dig velkommen her i Yoga-Centret. Herude er der højt til himlen og en forunderlig dejlig fred og ro. Vil du gerne hilse på os allerede nu, kan du finde os på vores facebookside
