Workshop hos Yoga-Centret Region Midtjylland

Hold øje med ny dato for 2017. ​Datoen lægges ind, så snart jeg har den.

Læs mere om workshoppen i "Underfanen" under workshop.  Jeg glæder mig til at byde dig velkommen.

Yoga-Centret holder forskellige workshops hen over året med dygtige Iyengar Yoga lærere fra hele Verden.
Desuden holder Yoga-Centret små interne workshops, som du kan læse mere om på hjemmesiden.

For 2. år i træk kommer Inga Grevtzov, Tel Aviv, Israel til juni og Jayne Orton, Birmingham, England kommer til oktober. Læs mere om disse workshops på siden.

Interne workshops som er målrettet specifik på forskellige kropsområder og forskellige problemstillinger, kan du læse mere om på hjemmesiden.

Formålet med workshops er at videreudvikle Yogalærerne, så de i deres undervisning kan formidle alt hvad de har lært ud til kursisterne, med henblik på at skabe dybere indsigt i kroppen og sindet i arbejdet med yogaen og den vej igennem blive mere kropsbevidst og lære kroppens signaler bedre at kende.
Du bliver bedre til at arbejde bagom stillingerne, få dybere effekt af stillingerne og du lærer hvor vigtig de dybe vejrtrækningers effekt er på kroppen og sindet.

Workshops med udenlandske Iyengar yoga lærere for yogalærerne er CM berettigede og du får udleveret kursusbevis efter endt workshop underskrevet af Iyengar yoga læreren.

Deltagere: For at deltage i workshops hos Inga Grevtzov og Jayne Orton, bør du have praktiseret Iyengar yoga / yoga i mindst 2 år.
Interne workshops er for alle, begyndere, lettere øvede og øvede og for dig som bare ikke kan få nok yoga. Du kan læse mere om sværhedsgraden under de forskellige interne workshops, så du kan finde netop det niveau, som passer til dig.

Pris: Se under den pågældende workshop.

Tilmelding: Depositum betales ved tilmelding og restbeløbet betales senest en måned før workshoppen.
Ved interne workshops indbetales hele kursus beløbet på forhånd.

Kursusgebyret tilbagebetales indtil 3 uger før kursusstart, dog med fradrag for depositum kr. 300,00. Herefter er tilmelding bindende og kursusgebyret refunderes ikke. Hvis workshoppen bliver aflyst betales hele kursusgebyret tilbage.

Betaling: Handelsbanken Reg. 7620 konto 2054235 Mrk.: Workshoppens navn

Sted: Yoga-Centret Region Midtjylland, Nr. Holtumvej 3, Arnborg, 7400 Herning.

Parkering: Der er fri parkering og masser af plads.

Transport: Hvis du kommer ind med tog, er det nemmeste at stå af i Brande. Ring eller mail for aftale omkring kørsel fra og til stationen med Elin.

Faciliteter: Du er velkommen til at medbringe din egen mad og bruge køkkenets faciliteter samt bruge toilet og badeforhold.

Overnatning:
Vi har Bed & Breakfast på kursus stedet.
(4 dobbeltværelser) D.kr 600,00 pr. dobbeltværelse ved 2 personer. Ved en person kr. 525.00 incl. Morgenmad. Book dit værelse på mail direkte til mig eller på www.booking.com og skriv "sov godt i Arnborg" i søgefeltet.
 
Du er også velkommen til at overnatte i Yoga salen D.kr. 75,00 pr. person pr. overnatning inklusiv benyttelse af bad og køkken. Der er alt hvad du har brug for af faciliteter. Medbring selv mad, håndklæder og lignende.

En anden mulighed er at tage telt med og sætte det op på græsplænen med udsigt til shetlands ponyer, marker og skov. En fortryllende dejlig oplevelse. For benyttelse af alle faciliteterne betales D.kr. 75,00 pr. person pr. overnatning.

Hvis du kører efter GPS, så husk at google os på GOOGLE MAPS, da man let kan køre forkert herude på grund af den nye motorvej, fordi ikke alle gpsèrne efterfølgende er opdaterede.

Jeg er gerne til rådighed med yderligere informationer, hvis du har spørgsmål.
Jeg sender yderligere information ud til dig, når tiden for workshoppen nærmer sig.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen herude på landet, hvor der er dejligt højt til himlen og jeg håber, du vil nyde de dejlige rolige omgivelser som danner rammen om de unikke workshops.

Namaste
Elin
 
Workshop med Jayne Orton
den 14. + 15. + 16. oktober 2016

Klik på billedet og læs mere
Klik her for at få dit eget GoMINIsite